Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekter. Vis alle opslag

fredag den 25. maj 2012

Rosa kom nu ud

Så er jeg bare helt klar til min venindes datter har tænkt sig at komme ud af maven.

Jeg har lavet et lille tæppe, en vest og en abe til hende. Jeg har også købt en rigtig fin ting til hende, fordi at jeg må være med til fødslen.





Tæppet er en Drops-opskrift. Vesten har jeg selv digtet, og aben er Mies opskrift. Jeg har dog ændret lidt, så krop og hoved bliver hæklet ud i et.

mandag den 23. april 2012

Længe siden



Nu kommer der billeder af tunikaen, som har været færdig et stykke tid.


Jeg ville jo prøve at lave en V-hals, og det er faktisk lykkedes rigtig godt.


Et nyt projekt er også på trapperne.





tirsdag den 27. marts 2012

Det er da forår

Nu er det da for alvor forår. Vi har sat campingvognen op i weekenden, og jeg glæder mig til mange gode hæklestunder dernede.



Og så er der lige en overspringshandling mere. Jeg har ikke fået taget hul på at strikke endnu, så jeg er ved at digte en hæklet strømpe. DIY følger, når jeg har et godt resultat.




torsdag den 8. marts 2012

Tunikaen og et nyt hækleprojekt

Jeg kom til at gøre det igen. Starte et nyt projekt, selvom jeg har mange ufærdige ting til at ligge. Heldigvis var det hurtigt færdigt, og skal afleveres til ejermanden idag. Det var en bekendt, som spurgte om jeg ikke kunne lave noget der kunne varme hans hals, da han arbejder meget ude. Og det gjorde jeg så. En halsvarmer ala Bang Bolbro.


Det er egentligt ganske simpelt. Den er hæklet i rib, og er lige til at trække ned over hovedet.

Men selvom jeg nogle gange laver disse overspringshandlinger, så skrider mit tunika-projekt fremad. Jeg har hæklet fronten færdig, og det er lykkedes at få lavet en v-hals. Det er så meningen, at der skal være et smalt stykke rib rundt ved halsen.



Jeg vil også lige vise et gammelt projekt, som jeg aldrig fik taget billede af. En hæklet bold til den mindste af drengene.




mandag den 13. februar 2012

Dumme computer

Ja, computeren har været i stykker, så der har været lidt stille på bloggen. Men stilhed på bloggen betyder ikke, at der ikke sker noget. Jeg har hæklet huen til Daniel færdig (pånær de knapper han kræver, at der skal være på), og en hue til gammel moster. Jeg har også syet en kæmpe pude til min gravide veninde.




Siden sidst, har vi været afsted på ski. Jeg havde jo mit tunika-projekt med, og jeg er nået rigtig langt. Jeg har også fået lavet en barselsgave til vores naboer, som har fået en lille datter. Billeder følger imorgen.

tirsdag den 17. januar 2012

Projekter og andet

Idag har jeg været en tur i genbrug. Jeg fik lidt forskelligt med hjem. To lynlåse, lidt stof, en næsten ubrugt body og et juniorsengesæt med bondgårdstema. Pris ialt: 23 kr.



Bagefter stod den på indkøb og frokost. ikke specielt flot anrettet, men det smager fantastisk.


Nogle af mine projekter går over al forventning. Jeg er blandt andet ved at hækle et sengetæppe til vores seng. Det er et langtidsprojekt, men det skrider frem. Opskriften er fundet her.


Jeg har også lært at hækle rib, i forbindelse med endnu et nyt projekt. Det skal blive til en tunika-kjole efter opskriften hos Lutter Idyl.


søndag den 23. oktober 2011

Indbrud

Ja, vi har haft indbrud... Jeg har derfor ikke rigtigt kunne skrive herinde, for tyveknægtene har taget min pc. Jeg har heller ikke fået taget nogen billeder af mine afsluttede projekter, for de har også taget mit kamera... øv øv øv.. Men jeg har fået afsluttet de to aber, og bordskåneren. Jeg har også fået syet lynlås i den store sølvtaske, så der mangler kun håndtag. Så er det snart kun den hvide kuverttaske fra listen der mangler, og jeg vil derfor snart lave en ny liste, med en masse spændende ting. Jeg vil blandt andet igang med et sengetæppe til vores seng.

tirsdag den 4. oktober 2011

Et projekt færdigt



Så er brødkurven færdig. Den skal bruges som gave, men jeg har allerede fået en bestilling på en mere.
Jeg vil prøve om jeg også kan få aberne færdige idag, men med en syg dreng er det svært.

I sidste uge fik jeg den dejligste gave med posten. Det var et lækkert tørklæde med stjerner, som jeg bare er helt vild med. Min veninde synes at jeg skulle have det bare fordi jeg er mig. Det er bare den sødeste gestus. Tusind tak min ven.



Da jeg var på apoteket idag, for at hente ny medicin til Daniel, kom jeg lige forbi en Tiger butik, og de havde den skønneste knage til at hænge på døren. Haps, en til hver af drengene. Og så skal jeg ikke engang have manden til at sætte dem op.


Ejsikkelej-rygsækken har jeg vundet i en konkurrence i Babysam.



onsdag den 28. september 2011

Projekterne i billeder

Jeg har idag brugt min fridag hjemme sammen med en syg Daniel. Jeg har dog fundet tid til at få taget billeder af mine projekter.



Det her skal blive til en brødkurv. Jeg har før hæklet en i sort bomuldsgarn, men denne her er i neongrøn nylonsnor. Begge brødkurve er efter Mies opskrift. Det er også hos hende, at jeg har fundet opskriften til aberne.



Det her skal blive til en sort og en hvid kuverttaske lavet af kaffeposer. Tjek Helenes side.


Det her bliver det næste hold aber.



Det her bliver til en bordskåner. Ideen er fra Inas side.



Det her er min kæmpe taske. Den er lavet af affald fra min mands arbejde.

tirsdag den 27. september 2011

Alle mine projekter

Puha... Jeg har godt nok gang i mange projekter for tiden, men sådan er det , når man bare ikke kan begrænse sig. Jeg kan bla. nævne to kuverttasker (en sort og en hvid), to abebamser, en bordskåner og en brødkurv. Og så er der nogle andre tasker også. Jeg vil prøve at få taget billeder af alle projekterne imorgen, så i kan følge lidt med i, hvor langt jeg når.

Når så jeg er færdig med alle de projekter, så har jeg en liste så lang, med ting jeg gerne vil prøve at lave. Listen får i at se en anden dag.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...